Politik om sexchikane

 

Formål: GUX- Aasiaat tolererer ikke sexchikane.

Politikken om sexchikane skal:

• Fremme et godt og sundt arbejdsmiljø
• Forebygge sexchikane
• Udstikke rammer for håndtering af sexchikane

Det betyder, at:

• Alle aktivt deltager i at fremme et godt og sundt arbejdsmiljø. Både ledere og medarbejdere forventes at medvirke til at skabe et arbejdsklima, der modvirker enhver form for sexchikane
• Vi udviser åbenhed, tillid og respekt for hinanden og hinandens forskelligheder. Det bedste værn mod sexchikane er en omgangstone præget af et menneskesyn, der viser respekt for forskellighed og den enkelte medarbejders integritet.

Definition af sexchikane

Der foreligger sexchikane, når en person udsættes for enhver uønsket adfærd med seksuelle undertoner med den virkning eller det formål at krænke, ydmyge, diskriminere eller svække den pågældende person.[1]

Der findes ikke nogen objektive grænser for, hvad der er acceptable omgangsformer, og hvad der er sexchikane. Grænsen for sexchikane er flydende, fordi opfattelsen af omgangsform kan være forskellig fra person til person. Både mænd og kvinder kan blive udsat for sexchikane.

Føler du dig chikaneret, er det vigtigt at gøre udøveren opmærksom på, at handlingen er uønsket og ubehagelig. Hvis udøveren ikke respekterer dette, kan der være tale om sexchikane.

Eksempler på sexchikane:

• Verbal og non-verbal adfærd af seksuel karakter, som er uønsket, stødende, sårende og ikke gengældt. Fx kys, grænseoverskridende berøringer og klap.
• Kommentarer, spørgsmål og opfordringer af seksuel karakter. Seksuelt præget telefonterror, e-mails eller breve.
• Sjofle vittigheder, visning af pornografiske billeder og andet hører også med, hvis det er uønsket og krænker den, der bliver udsat for det.

Ved sexchikane kan der foreligge en overtrædelse af Lov om Arbejdsmiljø i Grønland og Lov om ligestilling af mænd og kvinder, ligesom der kan foreligge en eventuel overtrædelse af Kriminallov for Grønland.

Praktiske forhold

Forebyggelse af sexchikane I nedenstående afsnit finder du en vejledning i, hvordan sexchikane kan forebygges, og derved undgås på arbejdspladsen.

Forebyggelse af sexchikane på individniveau

For at forebygge sexchikane er det vigtigt, at du:

• Siger fra Sig klart og tydeligt fra over for de handlinger, som du ikke bryder dig om, og som overskrider dine grænser. Hvis kollegaen ikke er ude på at chikanere dig, vil krænkelsen stoppe her. Sexchikane bliver ofte ikke bremset, fordi det i starten kan være svært at skelne mellem komplimenter, berøringer og chikanerende handlinger. Sexchikane starter kun sjældent lige på og hårdt, men udvikler sig i stedet lige så stille.
• Respekterer din kollega Respekter hvis din kollega siger fra over for dine eller andres handlinger. Også selv om du selv synes, handlingerne er uskyldige eller bare for sjov.
• Støtter din kollega Hvis du bliver vidne til sexchikane, skal du sige tydeligt fra og støtte den, det går ud over. Din kollegiale opbakning er meget væsentlig, både for sagens forløb og for din kollega.

Forebyggelse af sexchikane som leder

For at forebygge sexchikane er det vigtigt, at du som leder:

• Udtrykker klare holdninger til sexchikane Du bør som leder udtrykke klare holdninger, der tager afstand til sexchikane. Den bedste måde er ved at kombinere information og diskussion i medarbejdergruppen.

Fortæl dine medarbejdere om politikken, og hvor den kan findes.

• Arbejder med trivslen og det psykiske arbejdsmiljø Kortlægning af trivslen og det psykiske arbejdsmiljø sker centralt fra ved gennemførsel af en trivselsundersøgelse eller den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV). Det er vigtigt, at du som leder sikrer, at der arbejdes med resultatet af kortlægningen.
• Tager din medarbejder alvorligt Hvis en ansat føler sig dårligt behandlet eller chikaneret, og den ansatte vælger at fortælle dig som leder om det, skal du som leder altid tage det alvorligt. Vis medarbejderne, at de kan komme til dig, hvis de oplever problemer med sexchikane.

Håndtering af sexchikane

I det følgende kan du læse, hvordan du håndterer sexchikane, såfremt du skulle opleve det.

Sådan håndterer du sexchikane

• Lad være med at skjule, at du bliver chikaneret Sig klart og tydeligt til den, der chikanerer, at du ikke vil finde dig i det. Du bør under ingen omstændigheder give efter, for chikanørens ønsker.                                                                                                                  Søg hjælp, hvis chikanen fortsætter – hos kolleger, tillidsvalgte og/eller ledelse.
• Opfat chikanen som et arbejdsmiljøproblem og ikke som dit personlige problem Hvis én medarbejder har et problem med sexchikane, så har alle et problem med sexchikane.

Tal åbent med din leder, tillids- eller sikkerhedsrepræsentant. Find ud af om andre kollegaer også har eller har haft problemer med sexchikane.

Få talt sagen grundigt igennem med betroede personer.

Hvis problemet er kendt på arbejdspladsen, så diskuter hvordan I skal forfølge sagen, gerne med sikkerheds- og/eller tillidsrepræsentanten.

Sådan håndterer du sexchikane som tillids- eller sikkerhedsrepræsentant

• Reager hurtigt og vær diskret Du skal reagere hurtigt ved mistanke om sexchikane. Det vigtigste er at hjælpe den ramte. Vær opmærksom på, at sexchikane kan være den bagvedliggende årsag, hvis en kollega opfører sig underligt, ofte melder sig syg eller siger op/bliver fyret.

Vær diskret, hvis en kollega kommer til dig. Din kollega har ret til at være anonym, og det er altid hans eller hendes afgørelse, hvor langt sagen skal føres.

Det er bedst, hvis problemet kan klares med en samtale med chikanøren eller ledelsen.

Hvis det er nødvendigt, skal du være med til at bygge en sag op. Dvs. kortlæg tid, sted og art af chikane. Find eventuelle vidner. Søg støtte hos fagforeningens ressourcepersoner.

Sådan håndterer du sexchikane som leder

• Grib ind Ved indikation på sexchikane, eller hvis du modtager en konkret klage vedrørende sexchikane, tages en samtale med udøveren, hvor udøverens adfærd afdækkes.
• Udvis diskretion Udvis diskretion både over for ofre og de formodede udøvere. Drag ikke forhastede slutninger.

Forsøg at skabe en dialog mellem parterne.

Det anbefales, at mægling gennemføres uformelt, så det undgås, at hele arbejdspladsen får kendskab til striden. Det kan i starten ske ved individuelle samtaler med parterne hver for sig og derefter eventuelt sammen. Det kan være en god idé, at parterne får lejlighed til at tage en bisidder (fx en tillidsrepræsentant) med til en sådan samtale.

Ved tilfælde af sexchikane kan der iværksættes tjenstlige sanktioner.

• Opvej situationen og overvej mulighederne Søg enkle og praktiske løsninger. Overvej hvilken løsning der passer bedst i den pågældende situation. Måske har der været tale om misforståelser, og arbejdssituationen fungerer igen. I nogle tilfælde kan det være, at arbejdssituationen ikke fungerer efter misforståelsen.

 

 

 

Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarneq pillugu politikki

Siunertaa                                                                                                                                                                       GUX-Aasiaat kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarneq akuersaanngilluinnarpaa.

Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarneq pillugu politikki:                                                                                                               · Sullivimmi pitsaasunik peqqinnartunillu avatangiiseqarnissamut siuarsaassaaq                                                                    · Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarnermik pinaveersaartitsissaaq                                                                                        · Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisoqarsimatillugu suliaqartarnissamut tunngaviliissaaq

Tassa imaappoq:                                                                                                                                                                                         · Kikkut tamarmik sullivimmi pitsaasunik peqqinnartunillu avatangiiseqarnissamut siuarsaaqataassapput. Aqutsisut suleqatillu sullivimmi kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarnermik suugaluartunilluunniit pinaveersaartitseqataanissaat naatsorsuutigineqarpoq.                                                                                                            · Immitsinnut assigiinngissutsitsinnullu ammasuunermik, ataqqinninnermik tatiginninnermillu takutitsissaagut. Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsinermut illersuut pitsaanerpaaq tassaavoq inuup assigiinngissutaanik suleqatillu ataasiakkaat nammineersinnaassusaannik ataqqinnippalaartuuneq.

Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarnerup nassuiaataa                                                                                                        Inuk kinguaassiuutinut attuumassuteqartunik pissusilersuutinik piumassuserinngisaanik nalaataqartinneqaraangat, inuup pineqartup kanngunarsarnissaanik, nikanarsarnissaanik, assigiinngissinneqarnissaanik imaluunniit nukillaarsarnissaanik sunniuteqartumik siunertaqartumilluunniit, kinguaassiuutitigut peqqusiileqisitsisoqartarpoq.[2]

Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarneq sunaanersoq aamma inoqammut pissutsit suut akuerisaanersut tamanut atuuttumik killisiorneqarsinnaanngillat. Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarnerup killinga nikerartuuvoq, pissutigalugu inummiit inummut paasinnittariaaseq allaanerusarmat. Arnat angutillu kinguaassiutitigut peqqusiileqitinneqarsinnaapput.

Kinguaassiutitigut peqqusiileqitinneqarsoriguit nuannarinngikkit taamaatikkusukkillu pillugit peqqusiileqititsisoq ilisimatinneqarnissaa pingaaruteqarpoq. Taamatut iliortup tamanna ataqqinngippagu, kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisoqarpoq.

Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarnermut assersuutit:                                                                                                       · Oqaluttariarsornikkut timikkullu pissutsit atoqatigiinnermut tunngasut kissaatigineqanngitsut, annernartut, sakkortuut ajoqutaasullu. Assersuutigalugu aparsineq, killissamik qaangiilluni attuinerit patitsinerillu.                                                                                                                                                                                        · Oqaatsit, apeqqutit kaammattuutillu atoqatigiinnermut tunngasut. Oqarasuaatikkut sinertarnerit e-mailit allakkallu atoqatigiinnermut tunngasut.                                                                                                                                                  · Quiasaarutit peqqarniitsut, assit atoqatigiinnertallit allallu peqqusiileqitinneqartup kissaatiginngippagit tatisimassutigippagillu tassunga ilaapput.

Ved sexchikane kan der foreligge en overtrædelse af Lov om Arbejdsmiljø i Grønland og Lov om ligestilling af mænd og kvinder, ligesom der kan foreligge en eventuel overtrædelse af Kriminallov for Grønland.  

 

Ulluinnarni atukkat                                                                                                                                                  Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarnermik pinaveersaartitsineq                                                                                            Immikkoortumi tullinnguuttumi kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarnermik pinaveersaartitsinissamut taamaaliornikkullu sullivimmi pinngitsoortitsinissamut ilitsersuut atuarsinnaavat.

Inunnut ataasiakkaanut kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarnermik pinaveersaartitsineq Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarneq pinaveersaartinniarlugu pingaaruteqarpoq:

• Naaggaarsinnaaneq Iliuutsit nuannarinngisatit killissannillu qaangiisut pillugit ersarissumik oqaaseqarfigikkit. Suleqatip kinguaassiutitigut peqqusiileqitinnianngippatit peqqusiileqitinneqarneq unissaaq.                                                                                                                                                                      Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarneq amerlanertigut annikillitinneqarneq ajorpoq pissutigalugu nersualaarinninnerit, timikkut attuinerit aamma kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarnerit immikkoortikkuminaassinnaammata. Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarneq qaqutiguinnaq sakkortuumik aallartittarpoq, kigaatsumilli annertusiartortarluni.
• Suleqatit ataqqiguk Suleqatit allat illilluunniit iliuuserisanut naaggaarsimappat ataqqiguk. Aamma iliuutsit soqutaanngitsutut quiasaarutitulluunniit isigigaluarukkit.
• Suleqatinnik tapersersuineq Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarnermik naammattuuiguit taamaatinnissaa ersarissumik oqaatigissavat peqqusiileqitinneqartorlu illersorlugu. Suleqatinnut tapersersuineq pingaaruteqarluinnarpoq, suliap ingerlaneranut suleqatinnullu.

Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarnermik aqutsisutut pinaveersaartitsineq                                            Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarnermik aqutsisutut pinaveersaartitsinissamut pingaaruteqarpoq:

• Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarneq pillugu ersarissumik isummersornissat Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarneq pillugu akuersaannginnermik aqutsisutut oqariartuuteqartariaqarputit. Periuseq pitsaanerpaaq tassaavoq suleqatigiit akoranni paasissutissat eqqartuinerillu ataatsimoortinnerat.

Suleqatitit politikki pillugu sumilu nassaassaanersoq oqaluttuutikkit.

• Sullivimmi tarnikkut atugarisat atugarissaarnerlu pillugit suliat  Suliffimmi atugassarititaasut pillugit misissuinerit aamma inatsisitigut pisussaaffik Suliffimmik Nalilersuineq (APV) qitiusumik ingerlannerisigut sullivimmi tarnikkut atugarisat atugarissaarnerlu pillugit pilersaarusiarineqartarput. Pilersaarusiat malillugit angusaqarnissamut aqutsisutut sulissuteqarnissap qulakkeernissaa pingaaruteqarpoq.
• Suleqatit pimoorussiffiginissaat Sulisoq ajortumik pineqartutut peqqusiileqitinneqartutulluunniit misigisimappat aqutsisutullu ilinnut apuunneqarpat pimooruttuassavat. Sulisut Kinguaassiutitigut peqqusiileqitinneqarsimallutik ajornartorsiuteqarpata tamanna pillugu appuussivigineqarsinnaanerit takutiguk.

Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisoqarsimatillugu suliaqarneq                                                                        Tullinnguuttumi atuarneqarsinnaavoq Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisoqarsimatillugu qanoq suliarineqarsinnaanersoq.

Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisoqarsimanera imatut suliarineqassaaq

• Kinguaassiutitigut peqqusiileqitinneqarsimaguit toqqortissanngilat Peqqusiileqititsisoq ersarissumik oqarfigiuk nuannarinagu. Qanorluunniit pisoqaraluarpat peqqusiileqititsisup kissaatai piviusunngortissanngilatit.

Suleqatit, sinniisut aamma/imaluunniit aqutsisut akornanni peqqusiileqititsineq ingerlaannaassappat ikiortissarsiorit.

• Peqqusiileqititsineq illit inuttut ajornartorsiutitut isiginagu suliffimmi avatangiisinut ajoqutaasutut isigissavat.  Suleqat ataaseq kinguaassiutitigut peqqusiileqititsinermat atatillugu ajornartorsiuteqarpat kikkut tamarmik ajornartorsiutigissavaat.

Aqutsisut imaluunniit siniisut ammaffigalugit oqaloqatigikkit. Suleqatit allat kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisarnermut atatillugu ajornartorsiuteqarnersut ajornartorsiuteqarsimanersulluunniit paasiniaruk.

Inuit tatigisatit oqaluttuuteqqissaakkit.

Ajornartorsiut suliffimmi ilisimaneqarpat suliassaq qanoq suliarineqassanersoq eqqartorsiuk, tassanilu sinniisut peqataasinnaapput.

Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisoqarsimatillugu sinniisoq imatut suliaqassaaq.

• Qisuariapallattarit malunnaarsaartuullutillu Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisoqarsimanermik pasillertoqarsimatillugu qisuariapallattassaatit. Eqqugaasoq ikiorneqarnissaa pingaarnerpaavoq. Malugiuk, kinguaassiutitigut peqqusiileqititsineq suleqatip eqqumiitsumik pissuseqalerneranut, napparsimalluni sulinngitsoortarneranut imaluunniit, soraarnernut/soraarsitaaneranut pissutaasinnaammat.                               Suleqatip saaffigippatit malunnaarsaartuugit. Suleqatit kinaassutsiminik isertuussisinnaatitaavoq aamma suliaq qanoq suliarineqartigissanersoq saaffiginnittup aalajangissavaa.

Peqqusiileqititsisoq oqaloqatigineratigut imaluunniit aqutsisut oqaloqatiginerisigut ajornartorsiutip aaqqinnissaa pitsaanerpaavoq.

Pisariaqassappat suliamik pilersitseqataassaatit. Tassa imaappoq peqqusiileqititsinerup suussusaa, qanga sumilu pisimaneri nalunaarsukkit. Takunnissimasinnaasunik ujarlerit. Sulisut peqatigiiffianit peqataasinnaasumik pissarsiorit.

Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisoqarsimatillugu aqutsisutut imatut suliaqassaatit

• Akuliutissaatit Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsinermik malussartoqartillugu imaluunniit Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsineq pillugu saaffigineqaruit peqqusiileqititsisoq oqaloqatigineqassaaq peqqusiileqititsisup pissusaa paasiniarneqarluni.
• Malunnaarsaartuugit Eqqugaasunut iliuuseqartutullu pasineqartunut malunnaarsaartuugit.  Inerniliipallannaveersaarit.

Illuatungeriit oqaloqatigiitsinniakkit.

Suliffimmi sulisut tamarmik paasinnginniassammassuk oqaloqatigiinneq pingaartorsiortinnaveersaaruk. Aallaqqaasiutitut illuatungeriit immikkut oqaloqatigineqarsinnaapput kingornalu oqaloqatigiitsinneqarsinnaallutik. Oqaloqatigiinnermi taamaattumi illuatungeriit illersuisoqarsinnaanissaat (soorlu sinniisoq) isumassarsiatsialaasinnaavoq.

Kinguaassiutitigut peqqusiileqititsisoqarsimatillugu atorfimmi pineqaatissiinerit atorneqarsinnaapput.

• Pisoq uuttortaruk periarfissallu eqqarsaatigalugit Aaqqiissutissat tulluartut ajornaatsullu ujartukkit. Pisumi tassani aaqqiissut sorleq pitsaanerpaassanersoq eqqarsaatigiuk. Imaassinnaasoq paatsoortoqarsimasoq sulineqatigiinnerlu aaqqinneqarsinnaalluni. Ilaanni paatsoortoqarsimanerata kingorna suleqatigiinnissaq ajornakusoorsinnaavoq.

[1] Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder: http://lovgivning.gl/lov?rid={F8FD7F3C-9967-48DA-BCF0-F3A5FFA8E977}

[2] Angutit arnallu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 3, 29. november 2013-meersoq: http://inatsisit.gl/Lov?rid=%7bF8FD7F3C-9967-48DA-BCF0-F3A5FFA8E977%7d&sc_lang=kl-GL