Der blev målt og beregnet, skrevet og trykt, interviewet og filmet, samlet og bygget i stor stil under dette års temadage med fællesemnet De Olympiske Lege.
Og der blev dystet, kæmpet en brav kamp og opnået flere rekorder end tidligere, da skolen gik i gang med at undersøge forsiden og bagsiden af OL-medaljerne i tre hektiske dage.
I modsætning til tidligere var eleverne i år inddelt efter studieretninger, og arbejdede på tværs af årgange inden for den samme studieretning for at styrke det faglige indhold og skabe lidt mere sammenhold på de enkelte studieretninger. Og det lykkedes ganske godt.
Det intensive arbejde endte med et stort tilrettelagt show i 3 timer, der startede med en grønlandsk åbningsceremoni efterfulgt af flere udstillinger, en avis og film.
Som afslutning på showet blev den olympiske ild tændt i OL-tårnet, bygget på myten om Babels tårnet, der vokser ind i himlen – og skabt af skrald.