I uge 11 fik klassen 3p samt lærerne Arnánguak’, Jette og Danny 16 gæster – 14 elever og 2 lærere – fra Roskilde VUC. Gæsterne var fløjet til Grønland dagen før og havde overnattet i Kangerlussuaq. De unge syntes at alt er meget dyrt i Grønland, især maden, og de undrede sig bl.a. over frosne brød i butikkerne. Den mest spændende oplevelse for dem havde været en tur på hundeslæde eller snescooter i den storslåede natur. 3p og de tre involverede lærere arrangerede også en grønlandsk kulturaften for gæsterne, som glædede sig over at kunne smage grønlandsk proviant, fx mattak.