Torsdag efter frokostpausen stod den, for 2.s’ vedkommende, på historieundervisning med Frank Dahl. Eleverne i 2.s er i gang med et tværfagligt forløb i fagene dansk, grønlandsk og historie, hvor temaet er en af oplysningstiden store værker, Ludvig Holbergs Jeppe på bjerget. I det tværfaglige forløb skal elever behandle værket fra forskellige perspektiver, som skal udmønte sig i et fælles produkt, der skal fremvises den 1. december. Forløbet byder derudover på en fremvisning af filmatiseringen af Jeppe på bjerget og besøg fra nationalteatret, der kommer på gymnasiet og opfører en moderne version af Jeppe på bjerget.
Historiefagets indgangsvinkel til temaet er oplysningstiden og torsdag eftermiddag skulle eleverne i 2.s behandle emnet menneskesyn i oplysningstiden. Det måtte dog lade vente på sig, da interessen for oplysningstiden var i skarp konkurrence med nutiden og den ny regering, som netop var blevet præsenteret i Nuuk. Dagens program blev for en kort stund sat på stand-by og klassen diskuterede den nye regering og dens betydning for Grønland. Efter drøftelserne omkring fremtiden med den nye regering, valgte eleverne sig ind i fire forskellige gruppe, hvor de første to havde til opgave at undersøge begreberne straf og børneopdragelse, og de to sidste gruppe skulle behandle begreberne religion og oplysning.
Eleverne diskuterede engagerede i grupperne og særligt en gruppe virkede meget interesseret i oplysningstidens syn på korporlig afstraffelse og børneopdragelse. Eftersom diskussioner i grupperne kørte for fuld damp, valgte den meget pædagogiske lærer, at udskyde de planlagte fremlæggelse og gav eleverne hele weekenden til at debattere emnerne færdig.